Spring til indhold

Personlig Coaching

Hvad er coaching?

Coaching er et redskab til at hjælpe dig med at sætte mål, handle på dem og opnå resultater – at finde din indre drivkraft frem, sætte retning og skabe forandringer, både personligt og fagligt. Hvis du drømmer om at gå nye veje i dit liv, men ikke ved hvordan du skal gribe det an, så kan coaching hjælpe dig til at nå dine mål.

Coaching handler om at opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale. Det er et professionelt og dynamisk samarbejde med fokus på dig, dine styrker og din udvikling

Coaching giver dig værktøjer til:

  • at håndtere hverdagens små og store beslutninger
  • at se muligheder for forandringer
  • at udvikle dig fremadrettet – at få overskud til at prioritere og organisere dine vigtigste mål
  • at blive proaktiv; at tage ansvar, at være forudseende og at imødekomme udfordringer på en hensigtsmæssig måde
  • at definere dine mål
  • at finde motivationen og sætte retning
  • at genfinde selvværdet og selvtilliden
  • at få overblik og afklaring
  • at overvinde dine forhindringer og at nå dine mål

Hvem kan have glæde af coaching?

Coaching er for dig, der:

  • mangler redskaber til at handle på dine drømme og mål
  • er “mellemtilfreds” med dig selv og livet, men ikke ved, hvordan du kommer videre
  • er “fanget” i negative mønstre
  • bruger overspringshandlinger og dårlige undskyldninger
  • har brug for balance i livet
  • har brug for personlig udvikling
  • har brug for hjælp til at træffe en vigtig beslutning
  • er ramt af en krise eller en skelsætende begivenhed og har brug for hjælp til at finde fokus og komme videre
  • har svært ved at mærke efter og sige nej og har brug for hjælp til at finde frem til, hvad der er bedst for dig

Hvis man gør det samme, som man altid har gjort, så får man de samme resultater, som man altid har fået.

Coachingforløbet består af effektive og fokuserede samtaler, som har til formål at åbne op for dit personlige potentiale og give dig større personlig indsigt og handlemuligheder, så du kan skabe den forandring, du drømmer om. Gennem samtalerne vil jeg udfordre dig på dine tanker, vaner og overbevisninger, som lige nu forhindrer dig i at nå dine mål.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.